2009 - et årti skal rundes af

Det er ved at være sidste chance, hvis vi skal gøre indtryk på det første årti efter årtusindeskiftet. Vi er langt henne i det første årti, og 2009 er sidste chance for at påvirke det samlede indtryk.

Kigger jeg tilbage på de første 8 år, står regeringsskiftet i 2001 tydeligt for mig, som et afgørende og definerende tidspunkt for udviklingen i Danmark. I et større perspektiv er det selvfølgelig 11.september samme år og den efterfølgende "war on terror", der springer frem. Derudover er det økonomisk optur med friværdi og luksusgoder - de fleste danskere er blevet vænnet til at kunne få det hele uden at skulle vælge noget fra. Det står i skarp kontrast til størstedelen af befolkningen på kloden.

Det er også årtiet, hvor miljøkampen er kommet på alles læber, og er gået fra at være en blød venstrefløjs mærkesag, til at blive mainstream, alvorligt og sågar i kridthuset hos de borgerlige. Nu kan man både være trendy og miljøvenlig - de to ting er faktisk begyndt at hænge sammen, og det er måske årtiets største bedrift, at kampen for et bedre miljø tages så alvorligt.

Frihedsrettighederne er kommet under pres. Vi er blevet et overvågningssamfund, hvor vi størstedelen af vores vågne tid indfanges af kameraer på arbejdspladsen, i s-toget, på biblioteket, på restauranten og i supermarkedet. Vores arbejdsliv bliver gennemkontrolleret - særligt som offentligt ansat arbejder man ofte indenfor fast givne rammer uden mulighed for den personlige pleje og omsorg, der gør en forskel fordi mennesker, vi skal pleje og passe på. Politiske prioriteringer og spørgsmål fjernes fra den offentlige debat og lægges ud til ekspertudvalg og kommissioner, der efter noget tid præsentere den "rigtige" løsning. Seneste eksempel er det såkaldte Erik Juel udvalg, der har givet os en færdig model for organisering af det fremtidige sundhedsvæsen i Danmark. Regionerne er ikke enige, de er de folkevalgte men deres holdning er ikke meget værd, for de har ikke den økonomi, der skal til for at gennemføre deres planer.

Indtil nu har første årti efter årtusindskiftet ikke præsenteret meget positivt. 2009 er sidste chance for at rette op på det, så der er en ordentlig opgave foran os - jeg håber, du vil hjælpe til!

Thor P - velkommen i blindeklubben

Vores tidligere finansminister Thor Pedersen mener, at man altid bør vælge den mest kvalificerede til et job, og at alle former for kønskvotering derfor er helt hen i vejret. Kvinderne skal jo nok helt af sig selv komme til tops, hvis bare de er de bedst kvalificeret, og hvis ikke? Ja så er det jo bare et udtryk for naturlig selektion, hvor de dygtigste ryger forrest i køen.

Velkommen i blindeklubben Thor P. Her kan du klappe dig selv på skulderen sammen med de andre mænd og kvinder, der endnu ikke har opdaget, at kvalifikationer ikke er en objektiv størrelse, hvor man nemt kan afgøre, hvad der er størst, længst, tykkest og altså mest kvalificeret. Det afhænger nemlig i meget høj grad af beskuerens øjne, hvilken kandidat der besidder de bedste kvalifikationer. Det er interessant nok også ofte de samme kvalifikationer, som vedkommende selv besidder og oftest er det en mand, der skal ansætte vedkommende.

Opgøret med forståelsen af de objektive kvalifikationer er første skridt på vejen. Bagved ligger en lang række andre fakta, som f.eks. at kvinder langt op i forrige århundrede var forment adgang til at udvikle bestemt kvalifikationer. Og ikke bare til at udvikle dem, næh videnskaben hjalp til med at slå fast, at kvinder slet ikke besad evnerne til at udføre bestemte opgaver. Og så havde kvinderne jo iøvrigt heller ikke lyst, de havde jo i forvejen travlt med at passe hus, hente børn og lave mad. Det har de forøvrigt stadigvæk, uanset at arbejdsdagen udenfor hjemmet er lige lang for både mand og kvinde.

Flere og flere - både mænd og kvinder - er heldigvis ved at erkende, at kvinder ikke taber værdighed ved at få det ekstra skub, som mænd helt naturligt har fået i årevis. Det er vist også snart på tide, at du får fat i et par briller, Thor P.