Så er ledelsen i region hovedstaden på plads - lader det til. De seneste dages forhandlinger siden kommunalvalget i sidste uge har vist, at det kan være ganske vanskeligt at få kabalen til at gå op.

Det er uklart præcis hvad aftalen kommer til at betyde for sygehusene i region hovedstaden, men man få forvente, at den plan som Vibeke Storm fik på plads i foråret, fortsat er gældende nu hvor hun sidder for bordenden igen. Det betyder, at alle skadestuerne i regionen forbliver døgnåbne, med den eneste ændring at 4 tager sig af de mest alvorlige hændelser, mens de resterende er såkaldte nærskadestuer, der tager sig af de mindre skader. På det øvrige område betyder det, at specialeviden koncentreres om enkelte hospitaler - præcis som regeringen har anbefalet. Det er dog fortsat uklart hvilke hospitaler i regionen, der skal tage hvilke opgaver.

Der er ingen tvivl om, at det er fornuftigt at samle specialer på færre sygehuse, der tilgengæld har større kompetencer på et begrænset område. Tilgengæld er det ikke så fornuftigt at regionspolitikerne har bukket under for presset om at bevare alle døgnåbne skadestuer. Bor man i region H er man sjældent langt fra en skadestue - det kan slet ikke sammenlignes med situationen for borgere i udkantsområderne. Derfor virker det mere forkælet en sundhedsfagligt, at ville bevare alle skadestuerne.

d.20 oktober sagde Sundhedsstyrelsens direktør Jesper Fisker, at uligheden i sundhed i de kommende år vil stige mere end den økonomiske ulighed. Det er værd at tage alvorligt, når det kommer fra en person, der er i spidsen for at sikre kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Men det er også noget af en fallit erklæring.

Sundhedsstyrelsen har en helt central rolle i forhold til at sikre, at uligheden ikke stiger mere. De udstikker retningslinierne for det danske sundhedsvæsen, og de skal reagere når de kan se, at der ikke længere kan tilbydes det samme til forskellige patienter.

At Jesper Fisker vælger at gå ud med sin bekymring offentligt må være et udtryk for, at han ikke kan få den igennem overfor ministeren.

Ministerliste S+SF

Hvem bliver sundhedsminister i en kommende socialdemokratisk ledet regering?
Det er tilsyneladende ikke det mest hotte emne, ihvertfald fylder det ikke så meget i diskussionen på Dansk Politik.

Morten Helveg Petersen eller Mette Frederiksen? Jeg synes ingen af dem passer særlig godt. Jeg tror ikke, at Mette er interesseret i et ministerium der er så relativt teknisk uden plads til profilering på de mere sociale sager. Og Morten? Det vil være synd at få en så anonym og kedelig person på den plads, og hvad ved han så i øvrigt om sundhed.

Lægeforeningen udgiver atter Ugeskrift for Studerende som er en særudgave af Ugeskrift for Læger målrettet mod de lægestuderende. I denne udgave kan man bl.a. læse om de både gode og dårlige oplevelser, som lægestuderende har haft med turnus på de danske hospitaler.

Som nyuddannet læge er denne form for mesterlære helt afgørende for, hvilke kompetencer man har den dag man står overfor patienterne helt alene. Derfor er det også skræmmende, når lægestuderende kan fortælle om meget mangelfulde ophold. Hvis kvaliteten og sikkerheden i de ydelser, som danske læger leverer for alvor skal højnes, så er det nødvendigt at man som lægestuderende er sikret en god uddannelse. Læs Ugeskrift for Studerende her

Red min far

På hjemmesiden www.redminfar.dk kan man følge den hjerteskærende opfordring fra Storm på 2 mdr. om at indbetale penge, så hans far kan få en operation for mavekræft i udlandet. Man kan godt opereres i Danmark, men langt de fleste får tilbagefald indenfor nogle år, og i alt foretages der kun omekirng 100 operationer årligt i DK.

Det er ikke mange operationer pr. kirurg, og det betyder helt naturligt, at den enkelte kirurg ikke har nogen særlig stor erfaring i operationen. Det er hverken tilfredsstillende for patienten eller kirurgen, der naturligvis ønsker at gøre sit arbejde så godt som muligt.

Forhåbentligt kan sygehusreformen være med til at ændre lidt på den statistik. Når vi får samlet specialerne på en række større sygehuse, betyder det forhåbentligt at 2-3 kirurger gennemfører de mavekræft operationer, som årligt skal laves i DK. Det giver en langt større ekspertise hos kirurgen og en langt større sikkerhed for patienten.

Vi kunne gøre mange ting bedre og mere sikkert i det danske sundhedsvæsen, men oprettelsen af færre mere specialiserede sygehus er et stort plus for patienterne.

Academy for Improvement of Health and Welfare

Det danske sundhedsvæsen har langt igen. I sverige er man i Jönköping len kommet meget længere med kvalitetsforbedringer og systematiske ændringer i kultur og praksis. Det er sket helt uden ekstra omkostninger - til gengæld har man sparet en masse ved at undgå fejl og utilsigtede hændelser. Seneste skud på stammen er Academy for Improvement of Health and Welfare. Vi kunne godt lære noget af det i DK.

Socialdemokrater på prøve

Det lader til at sommerferien byder på hårdt arbejde for Helle Thorning Schmidt. Man skulle mene, at hun burde have travlt med at lede oppositionens kamp mod regeringen - ikke mindst ovenpå sagen om overbetaling af privat sygehuse og forsvundne papirer fra sundhedsministeriet.

Helle Thorning har slet ikke været på banen i sagen om privathospitalerne, ihvertfald har hverken hun eller partifællerne fyldt meget i medierne. Og det er måske en af grundene til, at der langt om længe kommer en kritik af ledelsen fra andre partifæller. Selvom der er tale om tidligere ministre, som ikke fylder meget i partiet i dag, Jytte Andersen, Helle Degn og Thorkild Simonsen, så bør det vække opmærksomhed.

De kritiserer Henrik Sass Larsen, socialdemokraternes politiske ordfører, for at være helt usynlig, og det er mindst ligeså meget en kritik af Helle selv, der har håndplukket Sass larsen til opgaven.

Samtidig virker deres kritik helt berettiget: Socialdemokraternes ledelse er helt usynlig og de fremstår ikke som dem, der skal føre oppoitionen ind i regeringskontorerne. Rådet til Helle Thorning må være; Tag kritikken alvorlig! Hvis ikke du selv bliver nødt til at gå med uforrettet sag, så gør noget for at styrke holdet. Wammen og Hækkerup som kritikerne peger på, har endnu ikke vist sig som oplagte bud, men sammen med Mette Frederiksen kunne de udgøre et stærkere, yngre team.

Det bliver ikke nogen nem sommerferie for Helle Thorning..

En privatisering af sundhedsvæsenet er dyrere og mere bureaukratisk

Omkostningerne forbundet med bureaukratiet i et privat sundhedsvæsen, hvor forskellige kasser skal betale for behandlingen, hvor der skal sendes regninger fremog tilbage og holdes styr på dårlige betalere, betyder, at det er væsentligt dyrere end det offentlige sundhedsvæsen.

Det viser adskillige - hvis ikke alle - undersøgelser af problemstillingen, og det blev senest fremhævet af Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. I Kjeld Møller Pedersens rapport for Copenhagen Consensus Center og i en kronik i Politiken, viser han hvordan vi bruger pengene i sundhedsvæsenet mest effektivt. Når målsætningen er at redde flest mulige liv og skabe de største sundhedsmæssige forbedringer, for så mange som muligt.

Som KMP fremhævede var han ikke meget for at sætte økonomi på sundheden, fordi der er enormt mange ubekendte faktorer. Én af de ting der ikke er ubekendte, er imidlertid omkostningerne ved bureaukratiet i et privat sundhedsvæsen: I USA og lande med tilsvarende systemer går op imod 25% af alle udgifterne til sundhedsvæsenet til de transaktionsomkostninger, som er forbundet med at håndtere bureaukratiet i det private!

25% som betyder, at man i USA bruger en lige så stor andel af BNP på sundhedsvæsenet, som man gør i Danmark, men med et langt mere ulige sundhedsvæsen, hvor en meget stor del af befolkningen ikke har adgang til behandling.

Det er tankevækkende. Bureakratiet kommer med det private sundhedsvæsen, og den måde hvorpå vi kan få mest mulig behandling for pengene og redde flest mulige liv, er ved fortsat at have et universelt system, hvor alle har lige adgang til sundhedsvæsenet - gennem det offentlige.

Og til Rasmus Jarlov: Ja, vi har desværre opbygget et system, hvor fleksibilitet og tillid er afløst af mistænkelighed, registrering og fokus på "hvor mange" fremfor "hvor godt". Jeg glæder mig til at se et nyt perspektiv, hvor kvalitet fremfor kvantitet kommer i fokus - indenfor rammerne af det offentlige.

Hvad skal alle de ny ministre få tiden til at gå med? (I)

Danmark har fået ny statsminister - Lars Løkke Rasmussen, efter et par uger hvor samtlige medier gik i selvsving over Foghs chancer for at få posten som generalsekretær i NATO. Hvilket drama der udspillede sig (!). Jeg tror sjældent danskerne har interesseret sig mere for NATO, og det er ret grotesk i betragtning af at NATOs indflydelse og berettigelse sjældent har været mindre.

Den eneste, som Foghs nye job reelt kom bag på var vist Komiske Inger. Som tak for den strålende kommunikative indsats har hun fået jobbet som beskæftigelses- og ligestillingsminister. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan hun vil sætte på repeat og igen-og-igen erklære at: "Der er ligestilling i Danmark".

Med den økonomiske udvikling kunne det se ud til, at hun i stedet fik andet at bekymre sig om end ligestilling. Selvom arbejdsløsheden i Danmark fortsat ligger meget lavt, er kurven opadgående, og der vil være behov for initiativer der kan sætte økonomien i gang i de kommende år. Selvom udviklingen betyder, at de sikre, offentlige jobs er blevet mere populære, vil der fortsat være stor mangel på lærer, pædagoger og sygeplejersker om nogle år.

Hvis Inger får tid til det, burde hun kigge på den netop offentliggjorte undersøgelse af SFI for Sundhedskartellet, der viser at:

Uddannelse er ikke nok: Offentlige ansatte med en mellemlang videregående uddannelse, er der gruppe der har det største lønefterslæb i forhol til privatansatte med samme uddannelsesniveau.

Køn forklarer en del af lønforskellene: De offentlige ansatte med en mellemlang videregående uddannelse får i gennemsnit 10,4% mindre i løn end ansatte med samme uddannelsesniveau i den private sektor. Undersøgelsen videre, at køn isoleret set har betydning for lønforskellen.

Mens vi venter, kan vi jo holde øje med, hvem der besætter stillingen som pressechef for vores nye statminister Lars Løkke Rasmussen. Mon ikke hans gamle partner Ulla Østergaard er udelukket efter udstillingen med Ny alliance?

Public affairs

Som novice ud i genren public affairs er der heldigvis hjælp af hente i litteraturen. Men hvordan kan det være, at jeg endnu ikke har fundet noget på nettet? Public affairs, eller i folkemunde spin, har været en udskældt branche, siden den kom i mediernes søgelys for nogle år siden. Det er stadig et hot topic at spørge indtil antallet af spindoktorer, presse strateger og personlige rådgiver er jævnligt at finde blandt §20 spørgsmål fra de menige folketingsmedlemmer.

Faktum er, at public affairs har været kendt til alle tider alle steder. I virkeligheden kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om det ikke er det ældste erhverv til alle tider? Jesus kunne godt have brugt en god public affairs strategi, da han for ca. 2000 år siden trådte ind i Jerusalem omkring dette tidspunkt. Så havde han måske ikke haft et stort antal romere på nakken, der krævede ham korsfæstet. Og endnu før hans tid er det utænkeligt at de romerske generaler, ikke har haft rådgivere - var det mon ikke dem, der foreslog et colloseum for at forlyst folket, så de ikke bekymrede sig så meget om manglen på brød og lighed?

Public affairs er interessant. Jeg gør mine første erfaringer i øjeblikket, og er spændt på at se om det kan bære frugt. Hvor mange public affairs rådgivere findes der egentligt med et venstreorienteret udgangspunkt? Ihvertfald er der brug for endnu flere, hvis vi skal vinde kampen om at sætte dagsordenen i medierne og i befolkningen. Jeg melder mig hermed på banen.

2009 - et årti skal rundes af

Det er ved at være sidste chance, hvis vi skal gøre indtryk på det første årti efter årtusindeskiftet. Vi er langt henne i det første årti, og 2009 er sidste chance for at påvirke det samlede indtryk.

Kigger jeg tilbage på de første 8 år, står regeringsskiftet i 2001 tydeligt for mig, som et afgørende og definerende tidspunkt for udviklingen i Danmark. I et større perspektiv er det selvfølgelig 11.september samme år og den efterfølgende "war on terror", der springer frem. Derudover er det økonomisk optur med friværdi og luksusgoder - de fleste danskere er blevet vænnet til at kunne få det hele uden at skulle vælge noget fra. Det står i skarp kontrast til størstedelen af befolkningen på kloden.

Det er også årtiet, hvor miljøkampen er kommet på alles læber, og er gået fra at være en blød venstrefløjs mærkesag, til at blive mainstream, alvorligt og sågar i kridthuset hos de borgerlige. Nu kan man både være trendy og miljøvenlig - de to ting er faktisk begyndt at hænge sammen, og det er måske årtiets største bedrift, at kampen for et bedre miljø tages så alvorligt.

Frihedsrettighederne er kommet under pres. Vi er blevet et overvågningssamfund, hvor vi størstedelen af vores vågne tid indfanges af kameraer på arbejdspladsen, i s-toget, på biblioteket, på restauranten og i supermarkedet. Vores arbejdsliv bliver gennemkontrolleret - særligt som offentligt ansat arbejder man ofte indenfor fast givne rammer uden mulighed for den personlige pleje og omsorg, der gør en forskel fordi mennesker, vi skal pleje og passe på. Politiske prioriteringer og spørgsmål fjernes fra den offentlige debat og lægges ud til ekspertudvalg og kommissioner, der efter noget tid præsentere den "rigtige" løsning. Seneste eksempel er det såkaldte Erik Juel udvalg, der har givet os en færdig model for organisering af det fremtidige sundhedsvæsen i Danmark. Regionerne er ikke enige, de er de folkevalgte men deres holdning er ikke meget værd, for de har ikke den økonomi, der skal til for at gennemføre deres planer.

Indtil nu har første årti efter årtusindskiftet ikke præsenteret meget positivt. 2009 er sidste chance for at rette op på det, så der er en ordentlig opgave foran os - jeg håber, du vil hjælpe til!

Thor P - velkommen i blindeklubben

Vores tidligere finansminister Thor Pedersen mener, at man altid bør vælge den mest kvalificerede til et job, og at alle former for kønskvotering derfor er helt hen i vejret. Kvinderne skal jo nok helt af sig selv komme til tops, hvis bare de er de bedst kvalificeret, og hvis ikke? Ja så er det jo bare et udtryk for naturlig selektion, hvor de dygtigste ryger forrest i køen.

Velkommen i blindeklubben Thor P. Her kan du klappe dig selv på skulderen sammen med de andre mænd og kvinder, der endnu ikke har opdaget, at kvalifikationer ikke er en objektiv størrelse, hvor man nemt kan afgøre, hvad der er størst, længst, tykkest og altså mest kvalificeret. Det afhænger nemlig i meget høj grad af beskuerens øjne, hvilken kandidat der besidder de bedste kvalifikationer. Det er interessant nok også ofte de samme kvalifikationer, som vedkommende selv besidder og oftest er det en mand, der skal ansætte vedkommende.

Opgøret med forståelsen af de objektive kvalifikationer er første skridt på vejen. Bagved ligger en lang række andre fakta, som f.eks. at kvinder langt op i forrige århundrede var forment adgang til at udvikle bestemt kvalifikationer. Og ikke bare til at udvikle dem, næh videnskaben hjalp til med at slå fast, at kvinder slet ikke besad evnerne til at udføre bestemte opgaver. Og så havde kvinderne jo iøvrigt heller ikke lyst, de havde jo i forvejen travlt med at passe hus, hente børn og lave mad. Det har de forøvrigt stadigvæk, uanset at arbejdsdagen udenfor hjemmet er lige lang for både mand og kvinde.

Flere og flere - både mænd og kvinder - er heldigvis ved at erkende, at kvinder ikke taber værdighed ved at få det ekstra skub, som mænd helt naturligt har fået i årevis. Det er vist også snart på tide, at du får fat i et par briller, Thor P.