Hvad skal alle de ny ministre få tiden til at gå med? (I)

Danmark har fået ny statsminister - Lars Løkke Rasmussen, efter et par uger hvor samtlige medier gik i selvsving over Foghs chancer for at få posten som generalsekretær i NATO. Hvilket drama der udspillede sig (!). Jeg tror sjældent danskerne har interesseret sig mere for NATO, og det er ret grotesk i betragtning af at NATOs indflydelse og berettigelse sjældent har været mindre.

Den eneste, som Foghs nye job reelt kom bag på var vist Komiske Inger. Som tak for den strålende kommunikative indsats har hun fået jobbet som beskæftigelses- og ligestillingsminister. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan hun vil sætte på repeat og igen-og-igen erklære at: "Der er ligestilling i Danmark".

Med den økonomiske udvikling kunne det se ud til, at hun i stedet fik andet at bekymre sig om end ligestilling. Selvom arbejdsløsheden i Danmark fortsat ligger meget lavt, er kurven opadgående, og der vil være behov for initiativer der kan sætte økonomien i gang i de kommende år. Selvom udviklingen betyder, at de sikre, offentlige jobs er blevet mere populære, vil der fortsat være stor mangel på lærer, pædagoger og sygeplejersker om nogle år.

Hvis Inger får tid til det, burde hun kigge på den netop offentliggjorte undersøgelse af SFI for Sundhedskartellet, der viser at:

Uddannelse er ikke nok: Offentlige ansatte med en mellemlang videregående uddannelse, er der gruppe der har det største lønefterslæb i forhol til privatansatte med samme uddannelsesniveau.

Køn forklarer en del af lønforskellene: De offentlige ansatte med en mellemlang videregående uddannelse får i gennemsnit 10,4% mindre i løn end ansatte med samme uddannelsesniveau i den private sektor. Undersøgelsen videre, at køn isoleret set har betydning for lønforskellen.

Mens vi venter, kan vi jo holde øje med, hvem der besætter stillingen som pressechef for vores nye statminister Lars Løkke Rasmussen. Mon ikke hans gamle partner Ulla Østergaard er udelukket efter udstillingen med Ny alliance?

Public affairs

Som novice ud i genren public affairs er der heldigvis hjælp af hente i litteraturen. Men hvordan kan det være, at jeg endnu ikke har fundet noget på nettet? Public affairs, eller i folkemunde spin, har været en udskældt branche, siden den kom i mediernes søgelys for nogle år siden. Det er stadig et hot topic at spørge indtil antallet af spindoktorer, presse strateger og personlige rådgiver er jævnligt at finde blandt §20 spørgsmål fra de menige folketingsmedlemmer.

Faktum er, at public affairs har været kendt til alle tider alle steder. I virkeligheden kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om det ikke er det ældste erhverv til alle tider? Jesus kunne godt have brugt en god public affairs strategi, da han for ca. 2000 år siden trådte ind i Jerusalem omkring dette tidspunkt. Så havde han måske ikke haft et stort antal romere på nakken, der krævede ham korsfæstet. Og endnu før hans tid er det utænkeligt at de romerske generaler, ikke har haft rådgivere - var det mon ikke dem, der foreslog et colloseum for at forlyst folket, så de ikke bekymrede sig så meget om manglen på brød og lighed?

Public affairs er interessant. Jeg gør mine første erfaringer i øjeblikket, og er spændt på at se om det kan bære frugt. Hvor mange public affairs rådgivere findes der egentligt med et venstreorienteret udgangspunkt? Ihvertfald er der brug for endnu flere, hvis vi skal vinde kampen om at sætte dagsordenen i medierne og i befolkningen. Jeg melder mig hermed på banen.