Muhammedkrisen II

Muhammedkrisen II

For henved et år siden, nærmere bestemt i slutningen af Januar 2006, rejste jeg med en god ven rundt i Syrien og Tyrkiet. Det var lige mens Muhammedkrisen var på sit højeste, men endnu mens vi tog afsted, var opmærksomheden i verden ikke vendt mod Danmark.

Derfor blev jeg også noget overrasket, da jeg første gang i Damaskus blev spurgt om Muhammedsagen: Nå du kommer fra Danmark, hvad mener du så om karrikaturerne, der er blevet bragt i den danske avis? Jeg var i Damaskus i de kritiske dage, da den danske ambassade blev brændt, og muslimske fundamentalister brændte danske flag af i gaderne. Jeg vidste ikke hvor alvorligt sagen havde udviklet sig og hvor alvorligt situationen så ud fra Danmark, så mens jeg bevægede mig rundt i Damaskus' bazarer, havde jeg ikke nogen skrupler ved at fortælle folk, at jeg var dansker. De reaktioner jeg mødte var heller aldrig voldsomme eller ubehagelige. I modsætning til den opfattelse man kunne få i de danske medier, var de holdninger jeg stødte på hverken rabiate eller intolerante. Folk var interesserede i at diskutere, i at høre min holdning til sagen og give udtryk for deres egen.

Da jeg et par uger senere kom til Tyrkiet, blev jeg første gang gjort opmærksom på de kæde sms'er der blev sendt rundt med en opfordring til at boykotte danske varer. En butiksassistent vidste mig en sms, da han fandt ud af jeg var dansker, og blev en smule fornærmet, da jeg ikke kunne lade være med at smile over de varer, som han blev opfattet til at boykotte: Coca Cola, Nestlé og en række andre vestlige, men ikke danske varer, var nævnt i beskeden. Tilgengæld var det stadig Tuborg og Lurpak, man fik på alle restauranter!

Og hvad kan man så lære af det? Ihvertfald kom jeg hjem fra Syrien og Tyrkiet med et noget andet billede af Muhammedkrisen og Mellemøstens reaktion, end det billede mine danske venner og familie havde fået af situationen. Den almindelige syrer havde en holdning til tegningerne, var interesseret i at diskutere sagen og høre, hvad jeg som dansker mente om situationen, og det viser heldigvis, at der trods skepsis på begge sider er grobund for både dialog og samarbejde!

Muhammedkrisen I

For henved et år siden trykte Jyllands Posten de famøse tegninger af Muhammed i avisen, og udløste en krise der resulterede i vold og uroligheder flere steder i verden og en voldsom debat i Danmark. Jeg vil til enhver tid forsvare Jyllands Postens ret til at trykke tegningerne; religiøs fundamentalisme af enhver art, der tvinger os til at gå på kompromis med menneskerettighederne hører ikke til i et demokratisk samfund. Det er uanset, om det drejer sig om kristen, muslimsk eller jødisk fundamentalisme.

Men, jeg er mere kritisk overfor, hvorvidt Jyllands Posten burde have bragt tegningerne. Var det virkelig de menneskeliv værd, som det faktisk blev konsekvensen oven på den urolighed, der efterfølgende fandt sted i verden? Ja, hvis det var den eneste mulighed for at sætte gang i en principel debat om religionens begrænsninger af menneskerettighederne.

Men det er jo ikke tilfældet. Debatten om islams og andre religioners begrænsning af ytringsfriheden kunne være startet på mange andre måder, uden den provokation og krænkelse som også ganske almindelige og fredelige muslimer følte ved tegningerne. Jeg kan godt, som flere muslimer også udtrykte det, efter at tegningerne blev offentligtgjort, få den tanke at Jyllands Posten bevidst med tegningerne forsøgte at fremprovokere eksempler på den muslimske fundamentalisme, de i virkeligheden ønskede at få på dagsordenen. Hvis det er tilfældet, så opnåede JP hvad de ønskede. Medierne herhjemme og resten af verden faldt hinanden over tæerne med billeder af skæggede mænd, der brændte danske flag af og i det hele taget opførte sig uciviliseret i al deres fordømmelse af vesten. Ikke nok med at vi i Danmark fik det indtryk, at sådan ser mellemøsten og resten af de muslimske samfund ud, vi fik også ekstra brænde til det bål af intolerance og fremmedfjendskhed, som står i lys lue i Danmark.

Hvis hensigten med Jyllands Postens tegninger derimod var at styrke menneskerettighederne, har de faktisk fået den stik modsatte effekt. Hvor menneskerettighederne bygger på inklusion, tolerance og respekt for det enkelte menneskes rettigheder, uanset religion, udseende og holdninger, har debatten i Danmark bevæget sig i den stik modsatte retning.

Looking left

Velkommen til denne blog,

Her vil løbende være kommentarer og artikler om den politiske situation i Danmark og verden.

Øjebliksbilledet fortæller om en borgerlig dansk regering, der er presset på spørgsmål om velfærd og intern murren i krogene over den umenneskelige behandling af asylansøgere.

I Europa har vi netop budt Rumænien og Bulgarien indenfor EU's beskyttende toldmure fra årsskiftet, selvom begge lande kæmper med store demokratiske og økonomiske problemer.

USA ser frem mod et midtvejsvalg, der forhåbentligt kan sende et varsel om at Præsident Bush og republikanerne ikke får lov at stå meget længere ved roret.

FN's nye generalsekretær bliver en koreaner, der efter sigende går i et med tapetet, og hvis målsætning er først og fremmest at få gennemført de nødvendige reformer af FN systemet. Det er selvfølgelig en vigtig opgave, men lige nu er det situationen i Darfur, der for alvor kræver verdens opmærksomhed, og den opgave kræver mere end diplomati.

Verden er et fantastisk sted, men vi har mange opgaver at tage fat på!