Hårde tider for privathospitalerne

Privathospitalerne, der er ekspanderet voldsomt i de seneste 9 år under den borgerlige regering, er på vej med årsrapporterne for 2009. De har forbavsende nok mærket kridsen kradse på samme måde som resten af samfundet. Privathospitalerne selv peger på en suspension af det udvidede frie sygehusvalg og ikke mindst de færre patienter skylden: Det offentlige har ikke leveret det antal patienter, som man havde forventet, da budgetterne blev lagt.

Så faktisk står privathospitalerne overfor nogen af de samme udfordringer, som de offentlige sygehuse, der mange steder har været nødt til at fyre store grupper af medarbejdere. I det offentlige er det pga. dårlig økonomistyring, mens det private kan vinkle historien, så det snarere er det offentlige, der er skurken: I har ikke givet os nok at lave - så er det klart, at vi ikke kan få budgetterne til at hænge sammen.

Resultatet med mange fyringer bliver nok det samme, men forklaringen er vidt forskellige. Det private marked er ramt af en krise, som det er vanskeligt at tage højde for, mens det offentlige burde have styret økonomien bedre. I sådanne situationer er det snublende nemt at få øje på, hvilken løsning der er nemmest for politikerne at styre og påvirke, - og det er vel bl.a. det, vi har et demokrati til.