Selvom det på sin vis kan være en smule deprimerende, at vi kun er kommet halvvejs igennem Bush’s anden præsidentperiode i USA, er midtvejsvalget forhåbentligt begyndelsen på enden.
Tæt ved 100mio. amerikanere går lige nu til valg i USA, og de skal stemme om en lang række emner. Først og fremmest er 33 af de 100 pladser i Senatet og samtlige 435 pladser i Repræsentanternes Hus på valg. Desuden er der guvernørvalg i 36 stater og valg til de lokale forsamlinger, og i flere stater skal vælgerne desuden tage stilling til en lang række lokalpolitiske spørgsmål. I øjeblikket har republikanerne flertallet i begge Kongressens kamre, men utilfredsheden med præsident Bush, især i forhold til Irakkrigen er vokset igennem det seneste år, og lige nu ser det ud til, at demokraterne kan erobre flertallet i Repræsentanternes Hus, hvor de mangler 15 pladser for at have flertallet. I Senatet er det mere tvivlsomt om demokraterne kan erobre flertallet, da kun en tredjedel af pladserne er på valg, her mangler demokraterne 6 pladser for at vinde magten fra republikanerne. Det er særligt i staterne på østkysten, at demokraterne ser ud til at kunne vinde det tabte terræn tilbage, her er det særligt Virginia, Tennessee, Missouri, New Jersey, Pennsylvania, Rhode Island, Ohio and Maryland, man skal holde øje med.
Midtvejsvalget virker måske ikke så vigtigt, i en situation hvor man internationalt opfatter amerikansk politik som synonymt med Præsident Bush, der alligevel først kan afsættes om to år. Men midtvejsvalget er ekstremt vigtigt af flere årsager. For det første sender valget et signal om, hvor stor opbakningen til Bush’ politik og strategi er i USA. Den opbakning og legitimering af en bestemt politisk linie, som et valg kan give, skal man bestemt ikke undervurdere. Hvis republikanerne får smæk ved midtvejsvalget kan det benyttes af politiske modstandere både i USA og internationalt til at stå langt stærkere overfor Bush.
Derudover har resultatet af midtvejsvalget naturligvis en betydning for, hvilken politik Bush kan føre i praksis. Hvis demokraterne vinder flertal i et eller begge af Kongressens kamre, bliver Bush fanget i en situation, hvor han i stedet for at få vedtaget sine egne lovforslag og se sine egne politiske initiativer blive gennemført, skal bruge kræfter på at overveje at blokere lovgivning med et veto.
Tæt ved 100mio. amerikanere går lige nu til valg i USA, og de skal stemme om en lang række emner. Først og fremmest er 33 af de 100 pladser i Senatet og samtlige 435 pladser i Repræsentanternes Hus på valg. Desuden er der guvernørvalg i 36 stater og valg til de lokale forsamlinger, og i flere stater skal vælgerne desuden tage stilling til en lang række lokalpolitiske spørgsmål. I øjeblikket har republikanerne flertallet i begge Kongressens kamre, men utilfredsheden med præsident Bush, især i forhold til Irakkrigen er vokset igennem det seneste år, og lige nu ser det ud til, at demokraterne kan erobre flertallet i Repræsentanternes Hus, hvor de mangler 15 pladser for at have flertallet. I Senatet er det mere tvivlsomt om demokraterne kan erobre flertallet, da kun en tredjedel af pladserne er på valg, her mangler demokraterne 6 pladser for at vinde magten fra republikanerne. Det er særligt i staterne på østkysten, at demokraterne ser ud til at kunne vinde det tabte terræn tilbage, her er det særligt Virginia, Tennessee, Missouri, New Jersey, Pennsylvania, Rhode Island, Ohio and Maryland, man skal holde øje med.
Midtvejsvalget virker måske ikke så vigtigt, i en situation hvor man internationalt opfatter amerikansk politik som synonymt med Præsident Bush, der alligevel først kan afsættes om to år. Men midtvejsvalget er ekstremt vigtigt af flere årsager. For det første sender valget et signal om, hvor stor opbakningen til Bush’ politik og strategi er i USA. Den opbakning og legitimering af en bestemt politisk linie, som et valg kan give, skal man bestemt ikke undervurdere. Hvis republikanerne får smæk ved midtvejsvalget kan det benyttes af politiske modstandere både i USA og internationalt til at stå langt stærkere overfor Bush.
Derudover har resultatet af midtvejsvalget naturligvis en betydning for, hvilken politik Bush kan føre i praksis. Hvis demokraterne vinder flertal i et eller begge af Kongressens kamre, bliver Bush fanget i en situation, hvor han i stedet for at få vedtaget sine egne lovforslag og se sine egne politiske initiativer blive gennemført, skal bruge kræfter på at overveje at blokere lovgivning med et veto.
Endelig vil Bush’ taktik og retorik være under konstant pres og til debat i begge kamre, i modsætning til den nuværende situation, hvor flertallet af republikanere har formået at ligge noget låg på debatten. Det betyder, at Bush’ og republikanerne i langt højere grad kommer til at skulle bruge kræfter og ressourcer på at forsvare deres politik og være i defensiven. Det er bestemt ikke en situation, der passer til den offensive retorik Bush’ startede med at vinde på.
Alt i alt er har amerikanerne i dag nogle chancer for at gøre Præsident Bush til en ”lame duck” i den sidste del af sin regeringsperiode. Det kan forhåbentligt føre til lidt mindre magtarrogance i forhold til Irak krigen, så vi kan begynde at se på de reelle problemer og løsningsmulighederne, i stedet for at holde den irakiske befolkning som gidsler i den nuværende, håbløse situation.
Her er nogle af de amerikanske politikere, som er på valg i dag:
Den kendte: Hillary Rodham Clinton
Business manden: Mike McGavick
Med opbakning fra National Riffle Association: Dave Freudenthal
Countrysangeren: Kinky Friedman (og ja, det hedder han!)
Quarterback'en: Heath Shuler
Små-racisten: George Felix Allen
Sønnen: Thomas Keane Jr.
Anti-war: Ned Lamont
Rekord kandidaten: Robert Byrd
Og så ham hos hvem FBI fandt $90.000 i fryseren: William Jefferson
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar